
Tryg vej gennem Sundhedssystemet

Tryghed
Med en professionel ved din side får du høj faglighed og indsigt i mange specialer – og dermed en, der kender systemet og hjælper dig trygt gennem hele forløbet.
Tydelighed
Du får viden og regler forklaret på en klar og forståelig måde, så du ved, hvad der sker, og hvilke muligheder du har.
Tilstedeværelse
Som din faste kontaktperson følger jeg din sag tæt – ingen callcentre, ingen skiftende kontakter.
Min tilstedeværelse sikrer, at pårørende er inddraget, får omsorg, tryg information og bliver støttet gennem hele processen.
Uafhængig rådgivning
Min rådgivning tager udgangspunkt i dine behov. Jeg arbejder for dig – ikke for systemet.
Prisliste
Journalpakke
• Gennemgang af journal
• Skriftlig opsummering i let sprog
• 30 min. rådgivning
995 kr.
Samtalepakke
• Forberedelse
• Deltagelse i lægesamtale (op til 60 min.)
• Kort opsummering efter mødet
1495 kr.
Forløbspakke
• Løbende støtte i op til 4 uger
• Op til 2 rådgivningssamtaler
• Koordinering og spørgsmål på mail/telefon
2500 kr.

Om Mig
Hos CuraVia hjælper jeg patienter og pårørende med at skabe ro, overblik og tryghed i et sundhedssystem, der ofte kan føles komplekst og uoverskueligt.
Jeg hedder Jeanette, og jeg er uddannet lægesekretær med mere end 30 års erfaring fra både sygehuse, speciallæge – og almen praksis. Jeg har gennem min karriere arbejdet tæt sammen med læger, sygeplejersker og patienter i alle typer forløb – fra udredning og diagnostik til længerevarende behandling.
Denne erfaring bruger jeg i dag til at støtte patienter i at forstå journaler, skabe overblik og navigere mellem afdelinger og muligheder. Hos CuraVia får du professionel, uvildig og personlig støtte, der tager udgangspunkt i dine behov, dine spørgsmål og dit tempo.
FAQ
1. Hvad kan CuraVia hjælpe med?
CuraVia hjælper dig med at forstå journaler, prøvesvar, henvisninger og behandlingsplaner. Jeg forbereder dig til samtaler i sundhedsvæsenet, kan deltage som støtte ved lægebesøg og giver overblik over dine muligheder i sundhedssystemet.
2. Er CuraVia læge eller behandler?
Nej. Jeg er uddannet lægesekretær med over 30 års erfaring. Jeg stiller ikke diagnoser og ændrer ikke behandling, men hjælper dig med at forstå information og navigere trygt i dit forløb.
3. Hvordan foregår kontakt, og er det fortroligt?
Vi starter med en uforpligtende samtale, hvor du fortæller om dine behov, og du får et overslag over tid, pris og muligheder. Al kommunikation er fortrolig. Hjælp kan gives både fysisk, telefonisk eller online – også hvis du bor langt væk.